Vi søger en dygtig System Engineer til vores Microsoft løsninger

Som vores nye System Engineer, skal du være med til at bygge og udvikle vores Microsoft – Skype for Business løsninger. Microsoft tilbyder en række af de mest anvendte telefon funktioner: brugere kan foretage, modtage og overføre samtaler uanset sted og anset om det er fra mobilen, pc’en eller sågar en fastnettelefon, nem adgang til at deltage i virtuelle web- & videomøder, mulighed for tilslutning af omstillingsbord mv. Det vil blive dit ansvar at forstå og implementere disse funktioner hos vores kunder og håndtere den efterfølgende support.

Dine primære opgaver vil være:
  • at implementere og supportere Skype for Business løsninger
  • at hjælpe kunderne med at udarbejde workflows og designe løsninger
  • at integrere kundens administrative systemer med Skype for Business
  • at rådgive kunderne omkring optimering af kundeoplevelsen
  • at samarbejde med vores partnere
Vi leder efter en person, som:
  • har indgående kendskab til IT-løsninger og/eller Unified Communications
  • har erfaring og know how fra IT-branchen eller UC-området
  • med fordel har erfaring fra arbejde med Trio, Miralix, Skype for Business, Zylinc eller tilsvarende applikationer
  • er fokuseret på at skabe gode løsninger og oplevelser for kunderne
  • kan indgå og arbejde i teams
  • trives i en uformel, ikke bureaukratisk organisation med fokus på gode sociale relationer
  • ønsker at være med til at skabe en af Danmarks bedste UC virksomheder
Vi tilbyder:
  • fleksible arbejdstider og ansættelsesbetingelser
  • mulighed for medejer- og partnerskab
  • oplæring, træning og gode uddannelsesmuligheder
  • frokostordning + kaffe, frugt, vand & ikke mindst kage
  • gratis adgang til fitness
  • Super dygtige og søde kollege

Kommunikation mellem kunder, medarbejdere, og samarbejdspartnere har aldrig været vigtigere. God og effektiv kommunikation er fundamentet for at sikre høj kundetilfredshed, effektive, og motiverede medarbejdere, samt gode vilkår for den indbyrdes og tværgående kommunikation.

Hos ComIzed lever vi af, at skabe kommunikationsløsninger som giver medarbejderne mulighed for at kommunikere nemmere og bedre. ComIzed er sammensat af ordene Communication, Customized og Committed, hvilket er essensen af vores arbejde. Vi er en ny dansk virksomhed, som fokuserer på at skabe og drive Unified Communications- og kontaktcenter løsninger til mellemstore og større danske virksomheder.

Har vi fanget din opmærksomhed?

Send en kortfattet ansøgning incl. CV og angiv hvorfor du skal være ComIzeds nye System Engineer. Medsend gerne relevante referencer. Send din ansøgning til:
Jesper Gettermann, jge@comized.dk.

Du er også velkommen til at ringe på 42 42 59 73 for at høre mere om dine muligheder hos ComIzed A/S.

 
Læs også vores stilling som System Engineer til Avaya løsninger her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *